Søg job hos Jensens Bøfhus
Vil du spise sovs hver dag?
Jep, det kan du, hvis der står ”Ansat på Jensens Bøfhus” på dit visitkort. Vi har både jobs til dig, der går efter prisen som Årets Leder, dig, som er helt grøn, og dig, som er alle mulige spændende steder midt imellem.
Er du et sødt og smilende menneske? Så vil vi megagerne høre fra dig. Vi skal nok lære dig resten.
Du behøver ikke at skrive en ansøgning
Men du må selvfølgelig gerne. Du skal bare vide, at du godt må sende en videoansøgning i stedet for en skriftlig.
På den måde kan vi nemlig se, at du ér et sødt og smilende menneske. Der er ingen krav til videoens indhold. Vi glæder os bare til at høre fra dig.
Intet match lige nu? Søg uopfordret!
Send os en uopfordret ansøgning, hvor du viser, hvor nice du er, og fortæller, hvorfor vi passer sammen som bøf og sovs. Du vælger selv, om du vil sende en video eller en skriftlig ansøgning. Vi kontakter vi dig, hvis vi kan se et match.
Tag en lederuddannelse hos Jensens Bøfhus
Du har mulighed for at tage skridtet videre med en lederuddannelse på vores Jensens Academy. Her kan du bl.a. få kompetencer inden for personaleledelse, kommunikation, salg og rekruttering.
Har du spørgsmål? Så er du altid velkommen til at kontakte os.